TLF: 86 93 78 77

Lægning af blomsterløg

Hos Ole Mikkelsen A/S tilbyder vi landsdækkende lægning af blomsterløg. Vi tager opgaver for det offentlige, såvel som for det private. Det er vigtigt for os at levere et godt stykke arbejde, som vi kan være stolte af. Så hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af dit grønne område – så står vi klar med blomsterløgene!

Blomsterløg – Hvornår skal de plantes? 

For at få det bedste resultat, skal blomsterløg plantes i efteråret fra september til november. Placeringsmæssigt trives de bedst, hvis løgene lægges i almindeligt og veldrænet jord og i et område, hvor der er både sol og skygge. Bliver blomsterløgene plantet et sted med fuld sol, kan selve blomstringsperioden være kortere end normalt. Hvis du gerne vil have en lang periode med blomster, kan du overveje at kombinere forskellige slags blomsterløg. Blomster som erantis og vintergækker har en tidlig blomstring, ofte omkring februar. I marts følger blomsten krokus trop, og arter som perlehyacinter og tulipaner kan nydes i april og maj. 

Overvejelser og planlægning 

På den måde kan du overveje, hvordan dit blomsterbed skal se ud i forårsmånederne. Et andet aspekt, du kan have i tankerne, når du skal planlægge blomsterbedet, er blomsternes højde. Lave blomster som krokus, perlehyacinter og anemoner er passende, hvis du gerne vil have et blomstrende bunddække. Hvis du hellere vil have blomster med mere højde, kan du kigge efter tulipaner. 

Til udførelsen bruger vi specialmaskiner for at sikre et flot og ensartet resultat. Med vores udstyr kan vi sørge for lægning af blomsterløg til et stort område og i et præcist mønster. Vi klarer opgaver til græsplæner, rundkørsler, vejkanter – eller lige det du har i tankerne.  

Kontakt os for mere information 

Hvis du vil vide mere, må du meget gerne ringe til os eller skrive os en mail. Så kan vi sammen finde den bedste løsning til dit projekt. Vi har nemlig god erfaring med netop lægning af blomsterløg, og vi har kompetente medarbejdere på holdet, der kan sikre et flot blomsterdække til næste forår. Vi glæder os til at høre fra dig!